På en grund med udsigt til vandet er Villa Paradis blevet opført – et eksklusivt boligprojekt med både arkitektonisk ambition og teknisk kompleksitet. Hos KAFAconsult har vi haft ansvaret for det komplette konstruktionsprojekt, og resultatet taler for sig selv: En præcist udført villa i rå beton med stærk karakter og uovertruffen funktionalitet.
Villaen er opført i betonelementer og huldæk, hvilket kræver både minutiøs planlægning og tæt koordinering mellem rådgivere og leverandører. Det kuperede terræn ved Thisted Bredning stillede særlige krav til både fundering og bærende konstruktioner – men netop her trives vi bedst: Når udfordringer skal løses med præcision og overblik.





Vores arbejde omfattede det fulde konstruktionsprojekt, udført i tæt samarbejde med både betonleverandør og entreprenør. Vores tilgang var kompromisløs, med fokus på:
Bygbare løsninger, skræddersyet til grunden og arkitektens vision
Dialog og koordinering mellem alle parter for at sikre flow i processen
Detaljefokus og kvalitetskontrol – fra statik til færdige elementer
Hvis du går med drømme om et arkitekttegnet nybyggeri – måske på en skæv eller kuperet grund – så lad os hjælpe dig trygt og sikkert gennem processen. Vi sørger for, at det tekniske grundlag er solidt, og at du får et forløb med fuld gennemsigtighed og høj kvalitet.